Min mening om Lesbos

     Lesbos        
  Molivos
  Eftersigende skulle Molivos mod nord være byen man skal bo i, hvis man besøger Lesbos.
Byen ligger på en bjergside, hvor en gammel fæstning ligger på toppen. Der er en fantastisk udsigt fra den.
Om aftenen er den oplyst og kan ses langt omkring. Alle huse er fredede, og alt nyt skal bygges i gammel stil.
Gaderne løber parallelt ned stranden og er meget kuperet. Byen er absolut ikke til gangbesværede.
Visse dele af byen er bilfri, men knallerterne kører alle vegne.
Stranden er en stenstrand, så hvis man er til det våde element, bør man vælge et hotel med pool, der en en
offentlig pool, men regn med at den er overfyldt.
Fra flere af restauranterne er der store altaner, man kan sidde på og nyde udsigten over havet.
Desuden er der flere restauranter ved havnen.
Ingen beton hoteller, men mange små familiedrevne. 
              
   
      Jeg anbefaler at man:
  1. Prøver min vandreture.
   
  2. At man går de 5 km. til de varme kilder ved Eftalou.
    Vandet i det termiske vand er 46,7 grader varmt, bagefter er der afkøling i havet eller den kolde bruser.
     
   3.Lige udenfor byen på vejen mod Eftalou ligger Michaelis' æselfarm www.lesbosdonkeytreks.com
    Med ham er der mulighed for at ride ud i bjerglandskabet på en 2 timers tur til Vafios.
    Her spiser man frokost og rider så ca. 1½ time tilbage.
 
   
  4. Lejer en bil og besøger den vestlige del af øen. Der er ret øde og goldt,  men helt ude mod vest,
    før byen Sigrio går en vej til venstre mod den forstenede skov. Den er forstenet, men der er træstubbe
    og stammer, der har været træer for flere millioner år siden, før de blev dækket af vulkansk materiale.
    Gå til venstre lige efter indgangen og ned. Fra bunden går man op på den anden skråning.
    Den er lidt længere, men ikke så hård. På vejen op kommer man forbi et træ med en omkreds på 8,3 m.